Museer med vævning udstillet

Danske

Danmark byder på flere museer, med udstillinger der også inkluderer meget flotte vævede genstande, eller spændende fortællinger om vævningens historie.

Har man interesse for vævning, er her bud på steder, der kan være gode at besøge.


Læs mere ...

Christiansborg Slot – Riddersalen – Dronningens Gobeliner
Dronningens Gobeliner hænger i Riddersalen på Christiansborg Slot,
som er åben for publikum.
Christiansborg Slot
Kongehuset – Bjørn Nørgaards gobeliner
Om gobelinerne – Arslonga.dk

Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup
Da husflid – og dermed også vævning – har været en del af livet på landet
i gamle dage, indgår det også som en del af formidlingen af landbrugs-kulturhistorien på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup.

Designmuseum Danmark
Det danske museum for kunsthåndværk og design.
Museet har bl.a. en stor samling af tekstiler, og har også et bibliotek, hvor der er mulighed for at få adgang til et stort udvalg af bøger og tidsskrifter om kunsthåndværk.

Frederiksborg Slot – Hillerød
Frederiksborgtapeterne
Gobelinerne er oprindeligt vævet i Flandern, til Riddersalen på Frederiksborg Slot. Salen og gobelinerne brændte i 1859, og de blev derefter genvævet i Danmark.

Frilandsmuseet – Lyngby
På Frilandsmuseet kan man bl.a. besøge væverhuset fra Tystrup, der er et lille husmandssted, som i 1700-1800-tallet husede en væver.

Hørvævsmuseet på Krengerup – Krengerup Gods – Glamsbjerg
Et arbejdende museum, drevet af frivillige, hvor man kan se gamle maskinvæve, lære om hør, og hvordan det bruges til tekstiler.

Kongetapeterne
– Kronborg Slot – Helsingør og Nationalmuseet – København
Gobelinerne blev vævet til Kronborg Slot i 1500-tallet.
Der er bevaret 14, og i dag hænger der syv på Nationalmuseet og syv på Kronborg Slot.
Nationalmuseet
Kronborg Slot

Køng Museum
Bl.a. med permanent udstilling af et af Danmarks tidligste fabriksanlæg til fremstilling af hørtekstiler.

KØS – museum for kunst i det offentlige rum
På museet kan man se en udstilling af Bjørn Nørgaards kartoner til Dronningens gobeliner.

Museum Jorn
Museet om Asger Jorn viser bl.a. den 14 m lange gobelin
”Den lange rejse”.

VejleMuseerne – Randbøldalmuseet
Museum der, på et historisk sted, har fokus på leg og håndværk, deriblandt vævning.

Rosenborg Slot – København
Rosenborgtapeterne
Serie på 12 gobeliner om Den Skånske Krig. Gobelinerne er et bestillingsarbejde af Christian d. 5.

Sagnlandet Lejre
Sagnlandet Lejre er et udflugsmål, hvor man kan besøge huse og miljøer fra oldtiden. I dragtværkstedet formidles viden om oldtidens spinde og væveteknikker.

Textilforum – Herning
Museum for tekstilindustri og design.

Vævernes Hus
Vævernes Hus på Kattrup Gods ved Jyderup, er et centrum for vævehåndværket, hvor oplevelse og formidling forenes med forskning, uddannelse, produktion og udvikling af design.

Se eventuelt også:

Udstillinger og arrangementer

^ Sidetop