Udstillinger og arrangementer

Året igennem er der mange udstillinger og arrangementer, hvor vævning spiller en større eller mindre rolle. Her er samlet en liste over nogle, både i ind- og udland, som kan være interessante at besøge.

Danmark

Udstilling – Vævninger fra Atelje 61 – KunstCenteret Silkeborg Bad – Silkeborg
21. april – 24. maj 2021
Atelje 61 er et væveværksted og museum for billedvævninger i Novi Sad, Serbien.
Værkstedets professionelle vævere har gennem nu 60 år realiseret motiver, udført af både jugoslaviske, senere serbiske, og et bredt internationalt snit af kunstnere. Værkstedet opbevarer en stor museumssamling af disse billedtæpper, som tegner et historisk snit af moderne billedvævning. Værkstedet udlåner 35 vævninger, der spænder fra de tidligste til de senest vævede.

Udstilling – Artapestry6 – KunstCentret Silkeborg Bad – Silkeborg
21. april – 30. maj 2021
Der er gået tre år siden KunstCentret Silkeborg Bad sidst kunne præsentere den overflod af udtryk i vævede billedtæpper, som udgør Artapestry. 40 vævere fra hele Europa medvirker denne gang på triennalen, der giver os et indtryk af de strømninger, vævekunsten i øjeblikket er optaget af.

Udstilling – Lofoten – Caféudstilling – KunstCenteret Silkeborg Bad – Silkeborg
21. april – 13. juni
Kunstneren og billedvæveren Annette Bredstrup udstiller arbejder der er et resultat af et ophold i et kunstnerhus på Lofoten

Udstilling – Dansk Gobelinkunst – Johannes Larsen Museet – Kerteminde
27. marts – 13. juni 2021
En lang række af danmarks førende billedvævere viser deres værker, hvoraf de fleste er skabt til denne udstilling.

Udstilling – Særudstilling ved Grete Balle – Museum Vestsjælland – Holbæk
1. maj – 29. august 2021
Som fejring af at væver og billedkunstner Grete Balle fylder 95 år i år, vises denne særudstilling, som også vil rumme helt nye værker. Grete Balle er nemlig stadig aktiv som skabende kunstner.

Udstilling – Langelands Kunsttårne – Tårn 4, Korsebøllevej 2A, Langeland
2. maj 2020 – (3 år frem)
Væver Jette Nevers er en af udstillerne i et af de Langelandske Kunsttårne

Se eventuelt også:

Museer med vævning udstillet – Danske

Udlandet

Online-udstilling – Over the Sea, Under the Sky – American Tapestry Alliance (EN)
1. marts 2015 –
American Tapestry Alliance har et udstillingsprogram på internettet, som kan ses på foreningens hjemmeside.

Over the Sea, Under the Sky” er en tematisk udstilling, kurateret af gobelinvæver og kunsthistoriker Ulrikka Mokdad, hvor i alt 44 værker skabt af otte danske billedvævere præsenteres. Som tema er valgt vævernes fortolkninger af det danske og grønlandske landskab samt de fortællinger og myter, der knytter sig hertil. De deltagende kunstnere er: Annelise Kofoed-Hansen, Annette Graae, Birgitta Hallberg, Birthe Bo Sakurai, Hanne Skyum, Jenny Hansen, Marianne Poulsen og Mette Lise Rössing.

Se eventuelt også:

Museer med vævning udstillet – Udenlandske

^ Sidetop