Udstillinger og arrangementer

Edderkoppekvindens spind

Navajo-tæppe (billede mangler)

I Nationalmuseets nye udstilling ”Edderkoppekvindens spind” kan du se smukke, håndvævede tæpper fra navajo-indianerne i USA. Udstillingen viser både historiske og moderne tæpper.


Læs mere ...

Edderkoppekvindens spind – Tæpper fra navajo-indianerne – Særudstilling – Nationalmuseet

Navajo-væver William Whitehairs hjemmeside

Om udstillingen:

Navajo-indianere (billede mangler)

”Edderkoppekvindens spind – tæpper fra navajo-indianerne” kan ses på Nationalmuset fra d. 7. februar 2014 – d. 1. marts 2015.
Tæpperne fra Whitehair-familien kan ses til og med d. 1. maj 2014. Udstillingen er blevet til i samarbejde med familien Whitehair og kunsthistoriker Johan Zimsen Kristiansen, der også står bag filmen ”Arlenes land”.

Udstillingen viser smukke, håndvævede tæpper fra de amerikanske navajo-indianere. Tæpperne er helt moderne i deres udtryk med stærke farver og karakteristiske mønstre –
og der er masser af inspiration at hente for kreative sjæle til kommende væve- og boligprojekter.

Navajo-tæppe (billede mangler)

Om historien bag:

I ørkenen mellem Arizona, Utah og New Mexico ligger navajoernes land, hvor det indianske folk har levet af fåreavl og salg af vævede tæpper i generationer. En gammel myte fortæller, at navajoerne lærte at væve af ”Edderkoppekvinden” – en af De Hellige Folk, der ifølge navajo-tradition står bag verdens skabelse. For navajo-indianerne har vævning derfor altid handlet om mere end uld og overlevelse; nemlig om traditioner og tro, identitet og kultur.

Fra d. 7. februar 2014 kan du opleve navajoernes smukke tæpper og historien bag deres særlige vævetradition. I udstillingen kan du også se Nationalmuseets egen enestående samling af navajo-tæpper fra slutningen af 1800-tallet til starten af 1900-tallet.

Navajo-tæppe (billede mangler)

Vævning spiller stadig en vigtig rolle i navajoernes liv den dag i dag. Dét kan du opleve i udstillingens anden del, som viser nutidige, håndvævede navajo-tæpper, hvoraf en del er lavet specielt til udstillingen. De moderne tæpper vidner om mødet mellem tradition og modernitet, fortid og fornyelse – og fortæller om mennesket bag tråden.

De nye navajo-tæpper er vævet af familien Whitehair, som bor i hjertet af navajo-reservatet og består af vævere i tre generationer – lige fra bedstemor Arlene på 80 år over sønnen WIlliam til barnebarnet Israel på 10 år.
Ud over at se deres tæpper, kan du også møde familien Whitehair i dokumentarfilmen ”Arlenes land”, som også bliver vist i udstillingen.

(Denne sides tekst og billeder er baseret på information fra Nationalmuseet)

Navajo-tæppe (billede mangler)

Navajo-tæppe (billede mangler)

Navajo-tæppe (billede mangler)

Navajo-tæppe (billede mangler)

Navajo-tæppe (billede mangler)

Navajo-indianere (billede mangler)

^ Sidetop